Med et aktiv i både Zenzari og BGroup Denmark, så Dennis Jensen og Bent Aagard Andersen en mulighed i Bone Consults services. Bone Consult hjalp ikke blot de to virksomheder med at få et fælles system, men sikrede også, at de to partnere ikke længere skulle bekymre sig om datasikkerhed.nnDa Dennis og Bent kontaktede Bone Consult var deres største udfordring, at de i arbejdet med ejendomsudvikling hos BGroup Denmark håndterede mange personfølsomme data. Sådanne data kræver et 100 % sikkert miljø, og det var de blevet informeret om, at Bone Consult var utroligt gode til at facilitere og havde mange års erfaring med. En anden udfordring de også stod med var, at virksomheden Zenzari har en afdeling i Mellemøsten. Derfor manglede de et fælles system for alle afdelinger, som de også kunne få support til – uanset hvor i verden, der var problemer. Med disse udfordringer gik de til Bone Consult for at opgradere deres eksisterende systemer. Ligesom mange andre mindre virksomheder er BGroup Denmark ikke særligt IT-kyndige – og har heller ikke et ønske om at være det. De har dog en stor forståelse for, at IT skal fungere og derfor spiller en væsentlig rolle, og det er hovedsageligt grunden til, at de valgte Bone Consult som samarbejdspartner. Dennis og Bent vil bruge deres ressourcer på at fokusere på deres forretning fremfor IT, og dette har Bone Consults løsning muliggjort for dem i begge deres virksomheder.nnMed Bone Consults løsning har Zenzari og BGroup Denmark fået sig en samarbejdspartner, der klarer alt. ”De sørger for, at datasikkerheden er i orden, men de sikrer også, at vi også altid har nogen, vi kan ringe til, hvis vi mangler oplysninger om databaser, opsætning og generelle informationer. Vi har nu kun et sted at ringe hen, hvis vi har udfordringer, og det er gået fantastisk godt. Ét sted, ét opkald – og det er det, vi har søgt!” fortæller Dennis.


”Det er altså ikke mangel på respekt overfor IT, det var tværtimod det modsatte, der gjorde at vi kontaktede Bone Consult”

Samarbejdets begyndelse omtaler Dennis som en ren fornøjelse: ”Bone Consult tog styringen fra start. De stod for agendaen til det indledende møde, sikrede at de fik de nødvendige data, foretog en behovsanalyse og var gode til at rådgive om, hvad vi skulle og ikke skulle. Dette var en ren fornøjelse, da det ikke er noget, vi har så meget forstand på”. Som følge af den indledende proces står Zenzari og BGroup Denmark i dag med ét fælles IT-system, der er tilpasset deres virksomhed fra A-Z.


Information

PROJEKTDETALJER

  • Samarbejdspartner

    Zenzari og BGroup Denmark

  • Løsning

    Cloud hosting, hosted ERP med fuld platform og mobil ERP løsning

  • Periode

    Marts, 2019

  • Kategori

    Cloud og ERP

Samarbejdspartner website