Vi søger en Systemadministrator/IT-supporter

AnneNews

picture1

Vi søger en erfaren og serviceminded systemadministrator/IT-supporter til vores hovedkontor i Aalborg.

Som administrator/supporter får du det fulde ansvar for virksomhedens daglige drift og supportopgaver, samt vedligeholdelse af vores cloud- og servermiljø.

Vi tilbyder et udfordrende job i en afvekslende og travl hverdag, i et kundeorienteret miljø, hvor du vil få betydelig indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde. Du vil blive del af en dynamisk virksomhed, hvor der ofte er korte beslutningsveje, og hvor der ud over dine faglige kvalifikationer, også vil blive lagt vægt på de personlige egenskaber og din evne til at turde handle på egen hånd og samtidig bidrage til teamet.

Vi arbejder i et moderne kontorfællesskab centralt i Aalborg, og vi har en afslappet og ligefrem omgangstone alle medarbejdere imellem. Vi ønsker at give dig de bedste muligheder for at udvikle dig og vokse med opgaverne og forventer til gengæld, at du er en aktiv medspiller, som byder ind med godt humør og en professionel tilgang til arbejdsopgaverne.

Derudover tilbyder vi attraktive personaleforhold, herunder en god kantineordning, pensionsordning mv., og en gage som matcher markedsniveau.

Opgaver
  • Drift og vedligeholdelse og opdatering af Cloud Center-miljø
  • Daglig drift og supportopgaver
  • Indslusning af nye kunder/brugere og administration af eksisterende brugerplatform
  • Dokumentation og standarder som driver maksimal sikkerhed og oppetid
  • Troubleshooting og forebyggende vedligeholdelse af platform
Kvalifikationer
  • 3-5 års erfaring med drift og vedligeholdelse af større Microsoft-server miljø
  • Erfaring eller kendskab til flere af følgende: VMware, Windows Server, Active Directory, Terminal Server, Office 365, SQL Server, NAV
  • Microsoft og/eller VMware certificering
  • Et vist kendskab til Hardware forventes
  • Teknisk generalist med evne til og erfaring med at løse en bred vifte af IT-supportopgaver
  • Sætter en ære i at hjælpe kunden, løse opgaver og følge dem til dørs
  • Relevant IT-uddannelse og Microsoft certificeringer
  • Struktureret personlighed med flair for detaljen
  • Serviceminded og god til at kommunikere via mail og telefon
  • Selvstændig og proaktiv, og ikke bange for at tage ansvar
  • Ivrig for selvudvikling og opdatering inden for eget felt
  • Dansk- og engelskkundskaber på højt niveau